Ydelse

Solidt Fundament for Vibe-coding

I har en idé, et vibe-kodet værktøj under opbygning, eller noget der allerede er i produktion. Vi bygger det solide fundament under jer, uanset hvor I starter. Kan købes trinvist.

Fundament · Byg nyt eller styrk det eksisterende · Lovable, Cursor, Bolt Niveau0123

Hvad er det?

Et solidt fundament kan bygges to steder fra. Vi starter, hvor I står.

I har en idé, men intet bygget endnu. Vi bruger Lovable, en AI-drevet fullstack-builder, til at gå fra koncept til en fungerende, driftsklar prototype på få dage, med et fundament der holder.

I har allerede bygget noget — under udvikling eller allerede i produktion. En prototype i Lovable, et internt værktøj i Cursor, en integration sat op med Bolt, måske allerede i brug af rigtige brugere. Bygget hurtigt, uden en arkitekt i nærheden. Vi finder ud af, om fundamentet holder, og retter det, der ikke gør — uanset om det kører i det skjulte eller allerede er i drift.

Indgangene kan købes hver for sig. I behøver ikke gå hele vejen igennem for at få værdi af det ene trin.

Hvor står I i dag?

Har I ingen kode endnu, er det meste af arbejdet med at forme og validere idéen stadig jeres. Vi bruger agenten til det sidste spring: fra idé til noget, I kan røre ved, hurtigt.

Har I allerede kode, blev beslutningerne om, hvordan den hænger sammen, typisk truffet af en, der løste et problem, frem for en, der designede et system. Målet er et solidt fundament, I kan bygge videre på uden at ramme loftet igen om tre måneder — ikke et fuldt Niveau 3-setup.

Hvad gør vi?

Fra idé til prototype

Dag 1 — Scope og brief. Vi definerer de centrale brugerflows, datamodellen og succeskriterierne for prototypen. Vi bliver enige om, hvad den skal kunne — og hvad den bevidst ikke skal kunne endnu.

Dag 2-4 — Byg. Vi bygger prototypen i Lovable. I følger fremdriften i realtid, og vi justerer retningen undervejs, i takt med at vi ser resultatet.

Dag 5 — Gennemgang og overdragelse. Vi gennemgår prototypen, dokumenterer hvad der er bygget og hvorfor, og overdrager kodebasen. I ejer koden fra dag ét.

Lovable genererer produktionsklar kode. Prototypen kører på en rigtig stack og kan deployes til en rigtig URL med det samme. Lovable fungerer bedst til veldefinerede problemer, jo klarere briefen er, jo bedre og hurtigere bliver resultatet. Vi sikrer det bliver bygget med et ordenligt fundament, i selv kan bygge videre på.

Vi styrker det, I har bygget

Uanset om det stadig er en prototype eller allerede kører med rigtige brugere.

Trin 1 — Sundhedstjek. Et møde, hvor I viser os det, I har bygget. Vi gennemgår koden og opsætningen inden for et døgn og svarer på tre ting: Holder fundamentet — datamodel, autentifikation, adgangsstyring? Kan det vokse, eller er det bygget til at blive vist frem én gang? Og hvad koster det at rette, prioriteret efter risiko. I får en kort, konkret rapport — den er jeres, uanset hvad I gør bagefter.

Trin 2 — Vi retter det. Vi arbejder listen igennem, med det farligste først: datamodel, adgang, håndtering af persondata. Så gør vi produktet flerbrugerklart, sætter drift op — deployment, miljøer, logning, backup — og giver koden tydelige grænser og skrevne beslutninger, så flere udviklere og agenter kan arbejde videre i den.

Vi skriver sjældent om fra bunden, fordi det er unødvendigt dyrt — i stedet forstærker vi det, der bærer.

Hvad får I?

Fra idé til prototype

Vi styrker det, I har bygget

Hvem er det for?

Indgangen fra idé. Produktchefer, iværksættere og forretningsejere med en klar idé, der vil se den fungere, før de investerer i et fuldt udviklingsprogram.

Indgangen fra det, I har bygget. Iværksættere, produktchefer og teams, der har bygget noget med et AI-værktøj, under udvikling eller allerede i produktion, og som skal vide, om det holder, før de investerer mere tid, viser det til en investor, lader flere kunder bruge det, eller opdager at det, der er i drift, allerede strammer til.

I kan starte ved den indgang, der matcher, hvor I står, og tilkøbe det andet trin senere.

Næste skridt

Dirigér jeres næste program med agenterne.

45 minutters arbejdssession med en af vores AI-praktikere. Vi kortlægger, hvor Directed Agentic Delivery giver mening hos jer, og hvor I starter.